Pollenservices

Pollengrafer

Få bedre styr på din høfeber med vores interaktive pollengrafer.

Hos Astma-Allergi Danmark har vi udviklet et nyt værktøj, som giver dig en komplet og interaktiv oversigt over pollensæsonens forløb, så du kan tilpasse din polleninformation efter lige præcis din høfeber.

Brug værktøjet til at danne dig et overblik over pollensæsonen og de pollentyper, du ikke tåler og sammenhold de aktuelle pollenniveauer med historiske data for at se om sæsonen er startet tidligt eller sent.

Du får kort sagt adgang til al tilgængelig pollendata, så du bliver din egen pollenekspert!

Bemærk at der benyttes døgntal i graferne. Døgntallet angiver det gennemsnitlige antal pollen pr. m3 luft i tidsrummet kl. 00-24.

Døgntallet adskiller sig fra Dagens Pollental, der angiver mængden af pollen i luften fra i går kl. 13 til i dag kl. 13, og er det tætteste vi kommer på et ’her-og-nu’ estimat for mængden af pollen i luften. Døgntallet i grafen kan derimod bruges ’bagudrettet’ til at se hvordan pollensæsonen har udviklet sig fra dag til dag.

Grafen trækker automatisk data fra vores database, så den seneste opdatering er kun gældende fra midnat frem til kl. 13 (i går), hvor fælden blev tømt. Resten af døgnet opdateres først om eftermiddagen dagen efter (i dag), når pollenfælden tømmes igen og prøven efterfølgende bliver talt.

Årsagen til at du derfor kan møde et lavere tal i grafen end dagens pollental, er fordi der kun fremgår pollen for ca. et halv døgn.



Sådan bruger du Pollengraferne

Se vores video-guide til hvordan du bruger vores Pollengrafer

Medlemskab for dig med pollenallergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med pollenallergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året