Medlemsbladet AstmaAllergi
AstmaAllergi giver dig den nyeste viden og guider dig med nyttige tips og inspiration til livet med astma, allergi, høfeber og eksem.
Alle medlemmer får AstmaAllergi med posten seks gange om året. Det koster 225 kr. om året at være medlem.
Bliv medlem og få adgang til det nyeste blad nu
AstmaAllergi #4 2023 (august/september)
Tema: Luft
Vi er alle sammen afhængige af den luft, der er omkring os. Desværre er det sådan, at hver eneste gang du trækker vejret, så suger du også en mængde ultrafine partikler og gasser ned i dine lunger. Du kan ikke se dem. Du kan ikke røre dem. Men de er der. Og de kan være farlige for din krop. I dette blad, der har temaet ”luft”, møder du en række mennesker, der har stærke holdninger til den luft, som vi alle sammen har brug for.
Du møder bl.a. sundhedsborgmesteren i København, der arbejder aktivt for at mindske luftforureningen i Københavns Kommune. Du møder også Katrine, der oplever en markant forværring af sin astma, da hun flytter til Indre København. Og så møder du Marie Pedersen, der forsker i luftforurening. Hendes forskning viser, at den luft, som gravide indånder, har stor betydning for, hvor godt barnet i maven udvikles.
Heldigvis er det sådan, at du selv kan gøre meget for at reducere den mængde af forurening, du bliver udsat for. Hvad du kan gøre, præsenterer vi dig for sidst i temaet.
I bladet kan du også læse om:
- Nyt samarbejde skal bane vejen for fremtidens pollenmålinger
- Ny dansk forskning kan forudse, hvem der udvikler børneeksem
- Kvinder under 18 år, som tager prævention med hormoner, er i øget risiko for at udvikle astma
Som medlem af Astma-Allergi Danmark har du også adgang til vores Bladarkiv, hvor du kan læse alle tidligere udgaver af AstmaAllergi.
Kontakt redaktionen
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode idéer - eller vil du fortælle din historie? Så er du velkommen til at kontakte AstmaAllergi-bladet på info@astma-allergi.dk.
Vil du annoncere i vores medlemsblad eller nyhedsbreve? Læs mere om dine muligheder som annoncør